Danhostel Hobro
Vikingehistorie, Veteranjernbane og Saltcenter – overnat på det gule hostel ved Mariager Fjord.
I bunden af Mariager Fjord ligger byen Hobro mellem høje bakker og i et kuperet terræn. I denne lille købstad og stationsby mellem Aalborg og Randers ligger Danhostel Hobro. På dette dejlige sted kan du overnatte lige op til skoven i de fine gule bygninger med 20 moderne værelser med eget bad og toilet. Når du overnatter her, kan du også nyde den skønne have med terrasse, legeplads og boldbane.
Skal du på sightseeing i området, så kan du få gode råd og vejledning på vandrerhjemmet til at finde rundt i det jyske.
Du kan også bare spørge, hvis du skal have hjælp til fiskesteder, cykel- eller vandrerture i naturområderne langs fjorden. Desuden er Danhostel Hobro centrum for nogle af Danmarks bedste og flotteste golfbaner.
Stort aktivitetsudvalg for store og små
Ferielandet Mariager Fjord er det perfekte sted at holde ferie med familien. Her er smuk natur, en hyggelig handelsby samt masser af vikingehistorie. Er det badevejr, så kig ud til den børnevenlige strand i Øster Hurup eller gå på opdagelse i et af områdets oplevelsescentre. Her er f.eks. både turbåden Svanen, Saltcentret, Hurup Vandland, Lille Vildmose og Veteranjernbanen.
Vikingeborgen Fyrkat
Fyrkatborgen blev opført i 980 under kong Harald Blåtand. Ingen af de oprindelige ringborge findes i dag, men på Fyrkat markerer en jordvold, hvor ringborgen omkransede de oprindelige 16 langhuse. Husenes beliggenhed er i dag markeret med hvide sten. Umiddelbart uden for borgen er et af langhusene rekonstrueret.
I umiddelbar nærhed af Fyrkatborgen ligger vikingegården, der består af ni rekonstruerede huse, som tilsammen udgør en stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag. Sommeren igennem er der på udvalgte dage aktiviteter på vikingegården, hvor man også finder besøgscenter, museumsbutik og en mytologisk legeplads.
Fyrkat er sammen med de fire andre danske ringborge – Aggersborg, Borgring, Nonnebakken og Trelleborg – på UNESCOs liste med umistelig verdensarv.
Optjen point og spar penge
Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10% af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel, samt adgang til gode rabatter på oplevelser og attraktioner rundt om i Danmark