DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ
DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ

Overnatning i Hobro tæt på Mariager Fjord

Leder du efter overnatning i Hobro tæt på Mariager Fjord, Hærvejen og naturskønne oplevelser? Hos Danhostel Hobro bor du i rolige omgivelser nær skov, fjord og idrætsfaciliteter. Her får du komfortable værelser med eget bad og toilet samt nem adgang til vandre- og cykelruter, familieoplevelser og områdets største seværdigheder.

Her kan du overnatte lige op til skoven i værelser med plads til op til 6 personer – alle med eget bad og toilet, hvor du aldrig deler hverken værelse eller bad/toilet med fremmede. Herudover er der gratis adgang til fitness og svømmehal i offentlige åbningstider i Hobro Idrætscenter, som ligger lige ved siden af.

Danhostel Hobro ligger kun 3 km fra Hærvejen – en af Danmarks mest kendte vandre- og cykelruter. Her får du en god nats søvn, solid morgenmad, mulighed for madpakke og gratis kaffe.

Overnatning i Hobro

PANORAMA-ruten i Bramslev Bakker (11 km)

Tag en tur på den smukke Panorama-rute, som starter ved Hobro Lystbådehavn og kan klares af de fleste. Når man først lige har klaret trappen i starten af ruten, kan man puste ud på turen ud til Bramslev Bakker. Undervejs er der bænke, hvor man kan nyde landskabet og udsigterne over fjorden. I Bramslev er der gode spisemuligheder både på Hotel og Restaurant Bramslevgaard og Restaurant Bramslev Bakker, hvis man vil forkæle sig selv. Hvor udturen mest gik oppe i højderne, går turen tilbage til Hobro for det meste langs fjorden, så man kommer helt tæt på vandet.

Selve gåturen tager cirka tre timer. Ruten går på en blanding af stier, græsspor, grusveje og fjordbred. Der er lavet en folder om ruten, men der er også skilte med information om ruten på P-pladserne ved lystbådehavnen og i Bramslev Bakker. Undervejs er ruten skiltet med pæle og hvide markeringer, så der ikke er noget at tage fejl af.

Vikingeborgen Fyrkat

Fyrkatborgen blev opført i 980 under kong Harald Blåtand. Ingen af de oprindelige ringborge findes i dag, men på Fyrkat markerer en jordvold, hvor ringborgen omkransede de oprindelige 16 langhuse. Husenes beliggenhed er i dag markeret med hvide sten. Umiddelbart udenfor borgen er et af langhusene rekonstrueret.

Ikke langt fra Fyrkatborgen ligger Vikingegården, der består af ni rekonstruerede huse, der tilsammen udgør en stormandsgård, som man kender den fra Harald Blåtands tid. Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag. Sommeren igennem er der på udvalgte dage aktiviteter på vikingegården, hvor man også finder besøgscenter, museumsbutik og en mytologisk legeplads.

Fyrkat er sammen med de fire andre danske ringborge – Aggersborg, Borgring, Nonnebakken og Trelleborg – på UNESCOs liste med umistelig verdensarv.

Vikingeborgen Fyrkat
Danhostel Fordelsklub

Optjen point og spar penge

Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10% af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel, samt adgang til gode rabatter på oplevelser og attraktioner rundt om i Danmark